Hvilken internethastighed har du brug for? Sådan regner du det ud

Hvilken internethastighed har du brug for? Det afhænger mindre af teknikken og mere af, hvor mange I er, og hvad I laver på samme tid. Vores vejledende niveauer er enkle: omkring 100 Mbit/s rækker til det almindelige i en lille husstand, 300 Mbit/s giver luft, når flere streamer og holder videomøder, og 500 Mbit/s eller mere passer til hjem med mange enheder, gaming og store filer. Vil du se, hvor I står i dag, kan du teste din hastighed direkte i browseren.

Det vigtigste er at tænke i samtidighed. Én person, der ser en serie, belaster forbindelsen meget mindre end en familie, hvor to sidder i videomøder, mens en tredje spiller online og en fjerde streamer i stuen. Det er spidsbelastningen – typisk om aftenen – I skal dimensionere efter, ikke det gennemsnitlige forbrug.

Hvad betyder Mbit/s – og hvorfor er det ikke det samme som MB/s?

Internethastighed måles i megabit pr. sekund (Mbit/s). Filer og lagerplads måles derimod i megabyte (MB). Én byte er 8 bit, så du skal dele med 8 for at omregne. Det er grunden til, at en download i din browser ofte ser langsommere ud, end abonnementet lover: browseren viser MB i sekundet, mens udbyderen oplyser Mbit/s.

Eksempel: Med en forbindelse på 100 Mbit/s kan du i teorien hente omkring 12,5 MB i sekundet. I praksis bliver det lidt mindre, fordi en del af kapaciteten går til at styre trafikken, og fordi den anden ende – fx en server – også skal kunne følge med. Ser du hastigheder i Gbit/s, svarer 1 Gbit/s til 1.000 Mbit/s.

Sådan regner du jeres behov ud

Du behøver ikke en præcis formel. Brug i stedet disse fire spørgsmål, og vær ærlig om, hvordan en travl aften ser ud hjemme hos jer:

1. Hvor mange bruger nettet på samme tid? Tæl personer og skærme, der er aktive samtidig – ikke alle enheder i huset.
2. Hvad laver de? Streaming og videomøder kræver en stabil strøm af data i lang tid. Mails og nyheder bruger kun lidt.
3. Sender I meget? Videomøder, backup til skyen og deling af store filer bruger upload. Den er ofte lavere end download.
4. Skal der være luft? Opdateringer, sikkerhedskameraer og smarte enheder kører i baggrunden. Læg lidt ekstra til, så hverdagen ikke føles presset.

Hvad kræver de forskellige ting, I bruger nettet til?

Det er ikke kun antallet af personer, der tæller. Forskellige aktiviteter belaster forbindelsen på hver sin måde, og nogle af dem er mere følsomme over for en ustabil forbindelse end over for en lav hastighed:

• Streaming af film og serier bruger mest download, og jo højere billedkvalitet, desto mere. Det afgørende er, hvor mange skærme der streamer på samme tid.
• Videomøder bruger både download og upload hele vejen gennem mødet. Hakker billedet hos de andre, er det ofte din upload eller dit wifi, der ikke kan følge med.
• Online gaming bruger forholdsvis lidt data, men kræver en lav og stabil svartid. Selve spillene og opdateringerne kan til gengæld være meget store at hente.
• Backup og deling af filer – fx billeder fra telefonen til skyen – bruger upload og kan tage lang tid på en forbindelse med lav upload.
• Smarte enheder som højttalere, kameraer og termostater bruger typisk lidt hver, men mange af dem kører hele tiden i baggrunden.

Hjemmearbejde er et godt eksempel på, at download ikke er hele historien. To personer i videomøde samtidig bruger ikke nødvendigvis meget download, men de stiller krav til upload og stabilitet. Har I det behov, så kig efter en forbindelse med høj upload og lav svartid – og sørg for, at computeren til møderne står tæt på routeren eller er sat i med kabel.

Download, upload og svartid – hvad betyder hvad?

Tre tal fortæller det meste om en forbindelse. De betyder noget forskelligt, og de vigtigste afhænger af, hvad I bruger nettet til:

• Download er, hvor hurtigt du henter data: streaming, hjemmesider, apps og opdateringer. Det er det tal, de fleste abonnementer bliver solgt på.
• Upload er, hvor hurtigt du sender data: dit billede i et videomøde, billeder til skyen og filer, du deler. Arbejder du hjemme, kan upload være lige så vigtig som download.
• Svartid (ping) er, hvor lang tid et lille signal er om at nå frem og tilbage, målt i millisekunder. Lav svartid giver et mere direkte spil og færre forsinkelser i samtaler. Under 30 ms er godt til de fleste formål.

Hvorfor får du ikke den hastighed, du betaler for?

Abonnementets hastighed er typisk den højeste, linjen kan levere – derfor står der ofte "op til". Den hastighed, du oplever på sofaen, kan være noget lavere, og det er ikke nødvendigvis udbyderens skyld. De mest almindelige årsager er:

• Wifi i boligen: Vægge, etageadskillelser, afstand til routeren og naboernes netværk kan æde en stor del af hastigheden.
• Ældre enheder: En gammel computer eller telefon kan ikke altid modtage lige så hurtigt, som forbindelsen kan levere.
• Mange brugere samtidig: Hastigheden deles mellem alle, der bruger nettet i hjemmet på samme tid.
• Trådløst bredbånd: Ved 5G- og 4G-internet afhænger hastigheden af dækningen der, hvor routeren står, afstanden til masten og hvor mange der bruger mobilnettet i området.

Test med kabel og over wifi

1. Sæt en computer direkte i routeren med et netværkskabel, og kør en hastighedstest. Det viser, hvad forbindelsen til boligen leverer.
2. Kør testen igen over wifi i det rum, hvor I bruger nettet mest.
3. Gentag gerne på forskellige tidspunkter, fx om formiddagen og en travl aften.
4. Er kabeltesten fin, men wifi-testen langsom, ligger problemet i netværket i boligen – ikke i abonnementet.

Det offentlige har også en måler: Digitaliseringsstyrelsens Tjek dit net kan vise, hvilke bredbåndsmuligheder der er på din adresse, og måle din forbindelse. Brug gerne begge målinger – de måler ikke nødvendigvis til samme sted, så små forskelle er normale.

Hvornår giver det mening at betale for mere hastighed?

Mere hastighed er kun en god investering, hvis forbindelsen faktisk er flaskehalsen. Viser din måling med kabel, at du får tæt på det, du betaler for, og oplever I alligevel problemer, så kig først på wifi. Ligger målingen derimod tydeligt under jeres behov på en travl aften, er det tid til at se på andre løsninger.

Omvendt betaler mange for mere, end de bruger. Bor I to, streamer på én skærm og arbejder sjældent hjemme, kan et lavere niveau være helt tilstrækkeligt. Sammenlign derfor altid hele prisen – introprisen, prisen bagefter og engangsbeløb – og ikke kun hastigheden. Du kan tjekke mulighederne på din adresse og se tilbud fra vores partnere med pris for de første 12 måneder.

Betyder teknologien noget for hastigheden?

Ja – ikke kun for den højeste hastighed, men for hvor stabil den er. Fibernet har ofte lige så høj upload som download og påvirkes ikke af vejret eller af, hvor mange der bruger mobilnettet. Kabel kan give høj download, men upload er typisk lavere. 5G-internet kræver ingen kabler i boligen, men hastigheden varierer med dækningen og belastningen af mobilnettet. Læs mere om forskellene i guiden til internet til hjemmet.

To forbindelser med samme hastighed på papiret giver derfor ikke nødvendigvis samme oplevelse. Se altid udbyderens egen beskrivelse af hastigheden – ved trådløst bredbånd står der typisk et spænd og et forbehold om indendørs dækning.

Sådan får du mere ud af den hastighed, du allerede har

• Placér routeren centralt og frit – ikke i et skab, bag tv'et eller på gulvet.
• Brug netværkskabel til de enheder, der står fast, fx tv-boks, spillekonsol og stationær computer.
• Brug et mesh-system eller et ekstra adgangspunkt, hvis boligen har flere etager eller tykke vægge.
• Genstart routeren af og til, og hold dens software opdateret.
• Slå automatiske backups og store opdateringer til om natten, så de ikke konkurrerer med aftenens streaming.

Har I gjort det hele og stadig ikke nok hastighed, er det et godt tidspunkt at se på jeres abonnement. Tjek bindingen i jeres nuværende aftale først, så du ved, hvornår du kan skifte uden ekstra omkostninger.